Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Tostadas med krydret gris, creme fraiche og bagt græskar med quinoa

2 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 pose quinoa
  • ½-1 spidskål
  • Alle de almindelige tomater
  • 1 lime
  • 1 bundt koriander
  • 1 løg
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pakke majstortillas
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. chilisauce
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa. Skyl grøntsagerne, limefrugten, korianderen og quinoaen.

Bagt græskar
  1. Skær top og bund af græskarret. Flæk det, og skrab kernene ud med en ske. Skær græskarret (med skræl) i tynde både, og vend dem med lidt olivenolie og salt.

  1. Bred græskarret ud på en bageplade med bagepapir, og bag det gyldent og gennembagt i ovnen i 25-30 min.

Quinoa og fyld
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Snit spidskålen fint, og skær tomaterne i tern. Skær limefrugten i både, og pluk korianderen. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.

Krydret gris og majstortillas
  1. Pil løget, og skær det i tynde både. Varm en pande op, tilsæt lidt olivenolie, og steg løgbådene i 1-2 min.

  1. Kom kødet på panden med løg, og steg det med ved høj varme i 1-2 min. på hver side, til kødet er gyldent og gennemstegt, og løgene er bløde. Krydr med buena vista-krydderi og salt.

  1. Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie, så det dækker 1 cm op af pandens kant. Steg majstortillas i ca. ½ min. på hver side, lad dem dryppe af på en rist eller på fedtsugende papir, og krydr med salt.

Inden servering
  1. Vend ovnbagt græskar med kogt quinoa, og smag til med salt, eddike og en smule olivenolie.

Servering

Top de sprøde majstortillas med krydret gris, spidskål, tomat, creme fraiche og koriander, og dryp med limesaft og evt. en god chilisauce. Nyd bagt græskar med quinoa til.

....
Idékassen