Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ungdyr i svampesauce med tomat, ærter og pasta

Ungdyr i svampesauce med tomat, ærter og pasta

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose pasta penne
  • 1 palermo-peberfrugt (i strimler)
  • 2 bægre ungdyr i svampesauce
  • 1 bundt flade bønner (nippet og delt i mindre stykker)
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • 1 pose ærter
  • 1 bundt brøndkarse (plukket)

Tjek at du selv har

  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Tomaterne kan kommes i gryderetten i store eller små tern. Vælger du små, bliver retten lidt mere snasket. Du kan også servere dem rå som tilbehør, hvis du føler for det.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel, find alle ingredienserne frem, og læs opskriften igennem.

1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, 9-10 min. Dræn vandet fra.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten. Kom peberfrugtstrimlerne i en skål til servering.

3. Kom ungdyrsretten og bønnerne i en gryde, kog op, og lad retten simre, til bønnerne er sprødmøre, 5-6 min. Tilsæt tomater, og kog dem med i 1-2 min.

4. Kom ærterne i gryderetten, og varm igennem i 1-2 min. Smag til med salt.

Servering
Servér gryderetten toppet med brøndkarse, og spis pasta og peberfrugt til.

-