Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Varme marinerede rødbeder, spicy hummus og grønkålssalat med blodappelsin og hasselnødder

1 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne
  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 appelsin
  • 1 bundt grønkål
  • 1 stængel bladselleri
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 rulle spicy hummus

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og rødbeder, og skyl frugt og grønt. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved spisetid.

Kogte rødbeder
  1. Skræl rødbeder, og skær dem i både, som er nogenlunde lige tykke – 4-6 både pr. rødbede. Kog dem i letsaltet vand, til de er møre, ca. 20 min. Hæld vandet fra.

Quinoa
  1. Kom quinoa i gryden, og tilsæt kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 4 dl] og lidt salt, og kog den under låg i 10 min. Lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.

Grønkålssalat med blodappelsin
  1. Hak nødder, og rist dem evt. på en tør pande i 3-4 min., til de er gyldne og dufter.

  1. Pil eller skær skræl af appelsin, og skær kødet i tynde tern. Rib grønkål, og hak den mellemfint. Skær bladselleri i tynde skiver.

  1. Vend grønkål, appelsin og bladselleri forsigtigt sammen med lidt olie og lidt eddike i en rummelig skål. Smag til med peber og lidt salt. Top salaten med nødder.

Marinerede rødbeder
  1. Hak persille. Vend persille og lidt olie sammen med de varme rødbeder. Krydr med peber, lidt eddike og evt. lidt salt.

  1. Rør hummus blød i en skål. Spæd evt. til med lidt koldt vand, hvis du synes den er lidt for fast.

Servering

Smør hummus på midten af en tallerken, og top med quinoa og marinerede rødbeder. Spis grønkålssalat med blodappelsin til.

-