Veganske deller med lun couscoussalat og asparges
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose couscous
-
1 bakke cherry-blommetomater (i tern)
-
1 bundt kruspersille (plukket og hakket)
-
1 pakke vegansk dellefars
-
Halvdelen af gulerødderne (i stave)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smør
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous og grøntsager, gerne i en elkedel, og find 1 gryde, 1 pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.
1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
2. Skyl og klargør imens grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.
3. Rør 2-3 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike sammen i en skål, og vend tomater, agurk og persille i dressigen. Smag til med salt og peber.
4. Form små deller af farsen. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg dellerne ved middelhøj varme i 3-4 min. på hver side, til de er sprøde og lysebrune udenpå og gennemstegte indeni.
5. Kom imens asparges og gulerødder i en gryde, hæld 1½ dl kogende vand ved, tilsæt 1-2 spsk. smør, og drys med lidt salt. Lad grøntsagerne dampe med låget på skrå i 3-4 min., til de er knapt møre. Vend dem rundt i kogevandet inden servering.
6. Rør i couscousen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Anret den på et fad, og fordel marineret tomat og agurk ovenpå.
Servering
Servér vegedellerne med lun couscoussalat og dampede asparges og gulerødder.