Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dumplings med peberfrugt, chilisauce og sprød salat med fermenteret gulerod

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 lime
  • 1 brev tamari
  • 1 pose jordnødder
  • 1 agurk
  • 1 bæger slawmix (spidskål/ferm. gulerod)
  • 1 peberfrugt
  • 2 pakker veganske dumplings

Tjek at du selv har

  • Olie (fx olivenolie og evt. sesamolie)
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl grøntsager, lime og chili.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Chilisauce
  1. Pil og hak hvidløget fint. Hak chilien fint. Riv limeskallen, halvér limen, og pres saften i en skål.

  1. Rør limesaft og -skal med tamarien og 2 spsk. olie (fx sesamolie), og smag til med hvidløg og chili.

Sprød salat
  1. Rist jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne.

  1. Skær agurken i små stave, og vend dem i en skål med spidskål og fermenteret gulerod fra bægeret. Dryp med 2 spsk. olie, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike. Drys ristede jordnødder over salaten.

Stegt peberfrugt og dumplings
  1. Skær peberfrugten i grove stykker. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg peberfrugterne i 3-4 min., til de får lidt farve. Krydr med lidt salt, og læg dem på en tallerken.

  1. Dryp lidt ny olie på panden, og steg dumplings med lukningen opad ved middel varme i 2-3 min., til de er let gyldne.

  1. Kom peberfrugterne tilbage på panden, tilsæt ½ dl vand, og lad peberfrugt og dumplings dampe sammen under låg i 2-3 min.

Servering

Anret ris, dumplings og peberfrugt på tallerkener, og dryp med chilisauce. Nyd den sprøde salat til.

-