Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Vegeburger med tomatrelish og ovnkartofler

Vegeburger med tomatrelish og ovnkartofler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve eller kvarte)
  • 1 romainesalat (snittet)
  • Alle frilandstomaterne (i skiver)
  • 2 agurker (i tynde skiver)
  • 4 mexiburgers
  • 4 burgerboller
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • mayonnaise

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C. Skyl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarte.

2. Vend kartoflerne med olivenolie og salt, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Steg dem i den varme ovn i 30-35 min., til de er gyldne og møre.

3. Skyl og klargør agurker, tomater og salat som angivet i ingredienslisten. Anret salat og tomater på et fad.

4. Kom 1½ dl sukker og 1½ dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tilsæt ½ dl iskoldt vand, og krydr gavmildt med peber. Kom agurkeskiverne i den lune lage, og lad dem trække til spisetid.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er gennemvarme. Krydr med salt.

6. Lun imens bollerne i den varme ovn i 4-5 min.

Servering
Flæk bollerne, og smør dem med tomatrelish og evt. mayonnaise, hvis du har. Fyld dem med tomat, salat, bøf og agurkesalat, og servér ovnkartoflerne til.

-