Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Vegetarburger med tomat, cremet, krydret aubergine og ovnkartofler

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 2 auberginer
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 fed hvidløg
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 2 pakker svampebøffer
  • 1 pakke burgerboller
  • Resten af frilandstomaterne
  • 2 hjertesalater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. ketchup
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl grøntsagerne.

Ovnkartofler og gulerødder
  1. Skær kartoflerne i både og gulerødderne i grove skiver, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Vend begge dele med olivenolie og salt, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, ca. 30 min.

Cremet aubergine
  1. Skær auberginerne i skiver a ½-1 cm. Varm en stor pande op, tilsæt en gavmild sjat olivenolie, og steg aubergineskiverne i 4-5 min., til de er gyldne og møre. Krydr med salt og bali-krydderi. Tør panden af.

  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør yoghurten med revet hvidløg efter smag, og vend de lune auberginer i. Smag til med salt.

Svampebøffer, grønt og burgerboller
  1. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg svampebøfferne gyldne og gennemvarme, ca. 3 min. på hver side.

  1. Varm burgerbollerne i ovnen i 5-6 min.

  1. Skær imens tomaterne i skiver, og pluk salaterne groft. Kom begge dele på et fad til servering.

Servering

Flæk burgerbollerne, og saml selv en burger med svampebøf, salat, tomat og cremet aubergine. Servér ovnbagte kartofler og gulerødder til, og dyp gerne i ketchup, hvis du har.

....
Idékassen