Børnenes maddag: Vietnamesisk bowl med svinekød, mukimamebønner og madmelon
Ingredienser
- 1 pose hvide basmatiris
- 1 stængel citrongræs
- 3 hvidløgsfed
- 1 pose gulerødder
- 1 lime
- 1 madmelon
- 1 pose mukimamebønner
- 1 pakke hakket grisekød
- 1 pose sød chilisauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Resten af citrongræsset kan du lægge i gryden med ris – eller du kan bruge det i supper eller juicer. Du kan også fryse det, indtil du får brug for det.
Barattiere-melonen stammer fra Apulien i Italien og er en mellemting mellem en agurk og en melon. Den smager bedst, når den er let umoden og stadig grøn – her har den en frisk agurke-syre og en sprød tekstur. Behandl den som en melon: Fjern skræl og kerner, og lad den gerne trække lidt inden servering – så bliver den mere saftig.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil de yderste blade af citrongræs, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint (se køkkentip). Pil og pres eller riv hvidløg.
Skræl gulerødder i tynde flager med en skrællekniv, og skær lime i tynde både. Kom begge dele i skåle til topping.
Skræl melon let (se køkkentip), og skær den i kvarte. Skær kerner væk, og skær melonkødet i tern.
Kom melon i en skål, og vend med eddike [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4/5p: 2-3 spsk.], lidt salt og en lille smule sukker.
Kom mukimamebønner i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 2-3 min. Hæld vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 3-4 min., til det er brunet. Tilsæt citrongræs og hvidløg, og steg i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Anret ris med små bunker af svinekød, gulerodsflager, madmelon og mukimamebønner ovenpå. Dryp med sød chilisauce og limesaft.