Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Friske vietnamesiske forårsruller med kylling, grønt og teriyaki

Friske vietnamesiske forårsruller med kylling, grønt og teriyaki

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • ½ spidskål (snittet fint)
  • ½ grøn egebladsalat (plukket)
  • ½ madagurk (skrællet og i tynde stave)
  • ½ pose gulerødder (skåret julienne eller i strimler, fx på et mandolinjern)
  • ½ rød chili (i tynde skiver)
  • 2 lime (i både)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • ¼ frisk hvidløg med top (hakket fint)
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 pakke rispapir
  • 1 brev teriyaki-sauce

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal I have friske forårsruller. Her er det meningen, at alle selv ruller deres forårsruller ved bordet. Sørg for, at rispapiret ikke bliver alt for blødt i vandet – på den måde er de nemmest at rulle. Jeg kan godt lide at komme et salatblad i, men er du ikke til det, kan du servere salaten ved siden af.

HUSK
Til i morgen: Kom borlottibønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Sæt dem på køl til dag 3.

1. Sæt vand over til ris og mukimamebønner, gerne i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne, chilien, limefrugterne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret spidskål, salat, agurk, gulerødder, chili, limebåde og koriander på et stort fad til servering.

4. Skær kyllingeoverlårene i strimler.

5. Varm en pande op, tilsæt olivenolie og hvidløg, og steg kyllingestrimlerne i 6-9 min., til de er sprøde, gyldne og gennemtilberedte. Krydr med salt, og kom dem i en skål til servering. 

6. Kom imens mukimamebønnerne i kogende, saltet vand, og kog dem i 1-2 min. under låg. Afdryp.

Servering
Sæt grøntsager, kylling, rispapir, teriyakisauce, ris og et fad med vand på bordet. Dyp rispapiret i vandet i 15-20 sek., eller til det næsten er blødt. Afdryp, og fyld de friske forårsruller med fyld efter smag. Dryp med lime og teriyakisauce, og nyd ris til. 

-