Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wok med tæmpeh, nudler og peanutbuttersauce

2 personer

Ingredienser

  • 2 lime
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 spidskål
  • 1 snackagurk
  • 1 pakke boghvedenudler
  • 1 pakke tæmpeh-tern
  • ½-1 brev bangkok-krydderi

Tjek at du selv har

  • Olie (fx rapsolie)
  • Salt
  • Soja
Husk - til i morgen

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Peanutbuttersauce
  1. Halvér den ene limefrugt. Rør jordnøddesmør med saften af 1 lime, 1 spsk. vand og 3 spsk. soja.

Grønt
  1. Skær peberfrugt i tynde strimler, og snit forårsløg fint. Snit spidskål fint (evt. på et mandolinjern), og skær den anden limefrugt i både. Skær agurk i tændstiktynde stave. Kom lime og agurk i skåle til servering.

Nudler (del 1)
  1. Kom nudler i spilkogende, saltet vand. Bring vandet tilbage til kogepunktet, og sluk så for varmen. Lad nudler trække i ca. 10 min.

Tæmpeh og grønt
  1. Varm olie op i en wok eller på en rummelig pande, og steg tæmpeh ved middel varme i 3-4 min.

  1. Tilsæt ½ brev bangkok-krydderi, peberfrugt, forårsløg og spidskål, og lad det stege sammen i 3-4 min.

Nudler (del 2)
  1. Dræn vandet fra nudler, og vend nudler sammen med stegt tæmpeh og grønt på panden. Smag evt. til med mere bangkok-krydderi.

Servering

Anret wokretten i dybe tallerkener, og top med peanutbuttersauce og agurk. Dryp med limesaft.

-