Wokket grønt og gris med jordnødder og lime
Ingredienser
- 2 bakker brune champignoner
- 1 broccoli
- 1 porre
- 1 lime
- 1 grøn chili
- 1 pose jordnødder
- 1 pakke strimler af svinekam
- ½ fennikel
Tjek at du selv har
- Kokosolie
- Salt
Børst svampene fri for jord (de skal ikke skylles), og skyl grøntsager, chili og lime.
Skær svampene i kvarte. Del broccolien i små buketter, og skær porren i tynde ringe. Halvér limen, og skær chilien i ringe.
Varm en wok eller en pande op, tilsæt 3 spsk. kokosolie, og steg broccoli og svampe ved middelhøj varme i 4-5 min. Krydr med salt.
Varm imens en anden pande op, tilsæt 1 spsk. kokosolie, og steg jordnødderne, til de er gyldne. Tag dem af panden, og kom dem i en lille skål.
Varm imens en anden pande op, tilsæt 2 spsk. kokosolie, og steg kød og porre ved middelhøj varme i 3-4 min. Tag kød og porre af panden, og krydr med en smule salt.
Snit fenniklen tyndt, og vend fennikel med broccolien og svampe i wokken lige inden servering.
Anret wokkede grøntsager og stegt kød med porre på tallerkener, dryp med limesaft, drys med jordnødder, og top med chiliringe.