Wraps med kyllingenuggets, coleslaw og avocado
Opskrift
Ingredienser
-
2 pakker kyllingenuggets
-
2 bakker cherrytomater (i halve)
-
1 romainesalat (snittet)
-
1 bæger yoghurt naturel
-
1 bæger slawmix (hvidkål og gulerod)
-
1 pakke tortillas
Tjek at du selv har
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
sukker
-
salt
Sådan gør du
Køkkennote: Kyllingenuggets er endnu hurtigere at tilberede, hvis du steger dem i olivenolie på en pande – her skal de blot have 8-10 min. i alt, men det kræver selvfølgelig en smule mere opmærksomhed, end hvis du smider dem i ovnen.
1. Tænd ovnen på 200 °C til nuggets.
2. Kom kyllingenuggets i et ovnfast fad, og bag dem gyldne og lækre i ovnen i ca. 15 min.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og avocadoen som angivet i ingredienslisten. Anret avocado, cherrytomater og salat på et stort fad til servering.
4. Rør yoghurten med lidt revet hvidløg, 1 spsk. eddike, 1 tsk. sukker og lidt salt. Vend dressingen med slawmixet, og smag til med salt.
5. Lun alle tortillas på én gang i mikroovnen, eller varm dem én ad gangen på en tør pande.
Servering
Fyld de lune wraps med varme nuggets, salat, tomater og avocado, og servér coleslaw ved siden af.
Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan
Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug
