Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med flanksteak, radiser og grøn tomatsalsa

4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 rød chili
  • Alle de grønne tomater
  • 1 grøn palermo-peberfrugt
  • 2 squash
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bundt radiser
  • 1 lime
  • 1 pakke flanksteak
  • 2 pakker hvedetortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Vores tortillas har ikke brug for særligt meget varme. Jeg foretrækker at varme dem en ad gangen på en tør, varm pande, og holde dem lune i et rent viskestykke, eller smække hele stakken i mikroovnen i ½-1 min.

Inden du går igang

Tag kødet ud af køleskabet, og skyl grøntsagerne, limefrugten og chilien.

Grøn tomatsalsa
  1. Pil løget, og hak det fint. Flæk chilien, fjern frø og frøvægge, og hak chilien fint. Skær tomaterne i mindre tern.

  1. Kom løg og chili i en kasserolle med ½ dl eddike og 1-2 spsk. sukker, kog op, og lad det simre i 1 min.

  1. Tilsæt tomaterne, og tag det af varmen. Smag til med eddike og sukker, og lad salsaen trække indtil servering.

Krydrede grøntsager
  1. Skær peberfrugten i strimler, og skær squashen i skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg begge dele i 2-3 min. Krydr med salt og buena vista-krydderi.

  1. Skær radiserne i skiver, og del limefrugten i både. Kom begge dele i skåle til servering.

Flanksteak og tortillas
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 3-5 min. på hver side, til det er rosastegt. Krydr med salt og peber, og tag det af varmen.

  1. Varm imens tortillaerne en ad gangen på en tør pande, og hold dem lune i et rent viskestykke (se køkkentip).

  1. Skær kødet i tynde skiver lige inden servering.

Servering

Fyld de lune tortillas med flanksteak, krydrede grøntsager, radiser og grøn tomatsalsa, og dryp med limesaft.

-