Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med hummus, krydrede kartofler og pæretomater

1 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 bundt grønkål
  • Alle pæretomaterne
  • 1 rødløg
  • 1 rulle hummus
  • ½-1 pakke fuldkornstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Krydrede kartofler
  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern a ca. 2 cm. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kartoflerne 1-2 min. Krydr med marrakech-krydderi, og steg videre, til kartoflerne er møre, 8-10 min.

  1. Pluk imens grønkålen, og snit den fint. Skær tomaterne i mindre tern. Pil rødløget, og skær det i tynde både.

Syltede rødløg og hummus
  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgene, og lad dem simre med i 1 min. Tag lagen af varmen.

  1. Rør hummussen med ¼-½ dl vand eller olivenolie, til den er lind. Krydr med lidt salt.

Frisk grønt og tortillaer
  1. Vend grønkål og tomater sammen, og smag til med 1-2 tsk. olivenolie og 2-3 tsk. eddike. Krydr med lidt salt.

  1. Varm tortillaerne på en tør pande, til de er lune, 1-2 min. per side.

  1. Smag kartoflerne til en sidste gang med salt og evt. mere marrakech-krydderi.

Servering

Smør wrappene med hummus, og fyld dem med stegte kartofler, frisk grønt og syltede rødløg.

-