Wraps med krydrede kikærter, sprød kål, chili og pink kraut
Ingredienser
- 1 agurk
- ½ spidskål
- 1 cherry bomb-chili
- 1 rødløg
- 1 squash
- 1 pose kogte kikærter
- 1 brev bombay-krydderiblanding
- ½ pakke fuldkornstortillas
- 1 bæger pink kraut
- 1 brev tomatrelish
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
I dag får du en ganske særlig lille chili. Den er rund, rød og har navnet cherry bomb, fordi den nærmest ligner et kirsebær. I forhold til de chilityper, vi normalt bruger i kasserne, er den markant stærkere, så smag dig frem til, hvor meget du har lyst til i din wrap.
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Skyl al grønt, og find evt. en brødrister frem til wraps.
Skær agurken i tern og spidskålen i tynde strimler. Hak chilien fint, og læg det hele til side til fyld.
Pil rødløget, og skær det i smalle strimler. Læg evt. lidt til side, hvis du vil have rå løg i din wrap. Flæk squashen, og skær den i tynde skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg squash og rødløg i 3-4 min., til det er blødt.
Tilsæt kikærter, bombay-krydderi og ½-1 tsk. salt til panden, og steg videre i 4-5 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt af chilien.
Varm tortillaerne én ad gangen på en pande i 1 min., eller lun dem på en brødrister, og hold dem lune i et viskestykke.
Sæt hele herligheden på bordet, og byg dine wraps med kikærter, kål, kraut, agurk, chili, tomatrelish og evt. rå løg.