Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Wraps med mango, rejer, sprød salat og yoghurt

Wraps med mango, rejer, sprød salat og yoghurt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke store rejer
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding (efter smag)
  • 2 pakker tortillas
  • 1 lollo bionda-salat (snittet)
  • 2 gule peberfrugter (i tern)
  • 1 mango (i små tern – se køkkennote)
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olie til stegning (fx vindruekerne- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Den nemmeste måde at skære en mango på er at sætte den på siden og skære fladerne af på hver sin side af stenen i midten. Derefter skæres kanterne af, og kødet skæres fri fra skrællen. Til sidst skæret kødet i små tern, strimler eller i slanke både.

Det er vigtigt ikke at stege rejer for længe, for så kan de blive seje og tørre. Opvarm panden, og steg dem ved meget høj varme – det giver det bedste resultat. Selvom rejerne er rå, skal de blot have 1-2 minutters tilberedning. De er færdige, når deres farve skifter fra grålig til rosa.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, frugten og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret det hele på fade eller i skåle.

2. Afdryp rejerne.

3. Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie, og steg rejerne ved høj varme i 1 minuts tid. 

4. Krydr rejerne med salt og buena vista-krydderi, og steg videre i 1 minuts tid – rejerne skal være lyserøde.

5. Lun tortillaerne en ad gangen på en tør, varm pande, eller varm dem alle på én gang i mikroovnen.

Servering
Servér lune tortillas med snittet salat, peberfrugt- og mangotern, gulerodsstrimler, rejer, yoghurt og koriander (til dem der vil have det), dryp med limesaft, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her