Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med pulled pork, syltede rødløg, majs og koriander

4 personer

Ingredienser

  • 2 squash
  • 1 pakke pulled pork
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 3 rødløg
  • 2 majskolber
  • 1 rød chili
  • 1 bundt koriander
  • 2 pakker hvedetortillas
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sukker
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Evt. smør
Inden du går igang

Sæt vand over til majs, og skyl frugt og grønt.

Pulled pork
  1. Riv squashene groft, og sautér squashen i olivenolie i en varm gryde, ca. 2 min. – det skal ikke tage farve, men falde let sammen.

  1. Kom kødet, samt væden der er ved, i gryden med squash, og varm det godt igennem under låg, 10-15 min.

  1. Træk kødet fra hinanden, fx med to gafler, og smag til med BBQ-krydderi, salt, peber og evt. en smørklat. Lad det evt. simre kort uden låg, hvis der er for meget væde tilbage på kødet.

Syltede løg
  1. Kom imens 1½ dl sukker og 1½ dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Pil løgene, og skær dem i slanke både. Kom løgbådene i lagen, og lad dem koge med i 1-2 min. Sluk for blusset, og lad løgene trække til spisetid. Afdryp inden brug.

Fyld og tortillas
  1. Pil yderbladene af majsene, og damp majsene under låg i 1-2 cm kogende, saltet vand i 2-4 min. Afdryp, og skær kernerne af kolberne.

  1. Snit chilien i tynde skiver, og hak korianderen groft.

  1. Varm tortillaerne på en tør pande i ½-1 min. per side, eller giv hele stakken ½-1 min. i mikroovnen. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering

Fyld tortillas med kød, majs, løg, chili, koriander og ricotta, og nyd straks.

-