Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Æbleflæsk med citrontimian

Æbleflæsk med citrontimian

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Evt. 2-3 knuste enebær
  • 600 g stegeflæsk
  • 1 bakke citron timian
  • 400 g løg
  • olie
  • Salt og peber
  • 1 kg Cox Orange æbler
  • ½ dl sukker
  • Evt. rugbrød
  • 500 g gulerødder

Sådan gør du

Den grønne kasse 4 pers/3 dage Uge 4713 - Dag 2 OBS! Dagen før: Drys flæskeskiverne med 2 spsk. groft salt og gnid det godt ind i kødet. Læg flæsket i køleskabet natten over. Flæsk Tænd ovnen på 180 grader. Tør flæsket af for salt og læg det på en rist over en bradepande, og steg til flæsket er gyldent og sprødt, ca.35 minutter. Æble-løgkompot Skær imens æbler og løg i både. Hæld lidt af stegefedtet fra bradepanden på en pande, og steg løg let brune og møre heri. Tag dem op og steg så æbler, grofthakket citrontimian og evt. enebær i lidt mere fedt fra flæsket. Steg til de begynder at blive møre. Drys med ¼-½ dl sukker og lad det karamellisere ved lav varme. Æblerne skal være møre, men ikke koge til mos. Skræl gulerødderne og skær dem i aflange stave. Servering Vend løg og æbler sammen og smag til med salt, peber og sukker. Anret æble-løgkompotten på et fad og læg det sprøde flæsk ved siden af. Spis med gnavegulerødder og evt. rugbrød.
-