Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt hvilling med varm kartoffelsalat og bagte rødbeder med peberrod

Bagt hvilling med varm kartoffelsalat og bagte rødbeder med peberrod

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

Den Grønne Kasse Uge 0912 - dag 1 Tænd ovnen på 200 grader. Skur rødbederne (tag 2 fra til rå salat) og skær resten i store brede skiver kom dem i et ovnfast fad, vend med olie og salt. Bag dem møre i ovnen i ca. 30 minutter. Skur eller skræl kartoflerne og skær dem i tern. Pil løg og hak dem fint. Kom kartoflerne i en gryde, hæld vand på så det næsten dækker, tilsæt 1 spsk salt, samt evt. 1 laurbærblad, og læg låg på gryden. Kog dem i ca. 10 minutter, tilsæt hakkede løg, 2-3 spsk eddike, 1 spsk sukker og rigelig sort peber samt evt. salt. Del hvidkålen på midten, gem halvdelen til dag 2, og snit den meget fint. Vend kålen i den varme kartoffelsalat lige inden servering, smag til og drys med klippet karse. Soigner hvilling fileterne, tjek dem for skæl og skær dem i store portionsstykker. Skær et par rids i skindet, smør dem med lidt olie og drys med salt. Læg dem på en plade og sænk temperaturen til 160 grader, bag dem i ovnen, ca. 8 minutter. Riv de rå rødbeder groft på et rivejern, og riv peberrod, efter smag på den fine side. Vend sammen og smag til med olie, salt, peber og lidt eddike. Fjern forsigtigt skindet fra fisken og servér den med lun kartoffelsalat, de bagte rødbeder og den rå rødbede relish. Tip: Hvis du har lidt kapers, er det dejligt at hakke dem, og vende dem i rødbederelishen.
-