Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter med ras el hanout, ristede østershatte, ris og tomatrelish

Koteletter med ras el hanout, ristede østershatte, ris og tomatrelish

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bakke flasketomater
  • 1 bakke østershatte
  • 3 svinekoteletter
  • ½ -1 bæger ras el hanout
  • ½ pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • sukker
  • mild eddike
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Ris
Sæt risene over i kogende vand der dækker, plus ca. 3 cm op. Kog dem under låg i ca. 10 minutter. Sluk, salt dem og lad dem trække færdige under låg, ca. 10 minutter. 

Tomatrelish
Skær tomaterne i tern og sautér dem i rigeligt olivenolie, i 3-4 minutter. Tilsæt 2-3 spsk. mild eddike og 2-3 tsk. sukker. Lad tomaterne simre i 2-3 minutter, og smag til med salt og rigeligt sort peber.

Svampe og koteletter
Snit svampene i skiver og steg dem i olivenolie på en varm pande. Lad dem tage fint med farve og krydr dem med salt. Tag dem af panden, og brug gerne den samme pande til koteletter.
Drys koteletterne med ras el hanout efter smag og behag, men de må gerne være godt krydrede. Steg koteletterne i rigeligt olivenolie på en varm pande. De skal have 2-3 minutter på hver side, men hold øje med at krydderriet ikke brænder. Krydr dem med salt.

Gulerødder og servering
Skrub gulerødderne, skær dem i stave eller servér dem som de er.
Servér straks koteletter med ris, svampe, tomatrelish og snackgulerødder.

-