Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Madbrød med kartofler, soltørrede tomater, basilikum og mandler

Madbrød med kartofler, soltørrede tomater, basilikum og mandler

Opskrift

Ingredienser

  • 15 g gær
  • ½ l vand
  • 1 spsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk olivenolie
  • 850 g hvedemel
  • 100 g soltørrede tomater
  • 50 g mandler
  • ½ bundt basilikum
  • Salt og peber

Sådan gør du

Til 2 brød.

Dej
Rør gæren ud i vandet i en stor skål. Rør salt, sukker og olie i. Tilsæt melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen, så den bliver elastisk. Ælt dejen i ca. 5 minutter og lad den herefter hvile tildækket på køl i mindst i 4 timer eller natten over.

Fyld
Kog kartoflerne, lad dem køle af og skær dem i terninger. Hak tomaterne, mandlerne 
og basilikummen groft.

Brød
Del dejen i to og rul den ud med lidt ekstra mel på bordet til to plader på ca. 30 x 20 cm. Bland fyldet sammen og smag det til med salt og peber. Fordel halvdelen af fyldet midt på et brød, fold den ene side omkring fyldet og luk brødet sammen. Gentag med et andet brød. Læg brødene på et stykke bagepapir/bageplade, pensl dem med olivenolie og lav tre små snit i hvert brød. Bag brødene i forvarmet ovn ved 180 grader i 35-40 minutter. 

Servering
Lad brødet køle ned i 5 minutter, inden det spises. Servér med creme fraiche og salat.

-