Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med kartoffel, østershatte og tomat, kapers samt blå ost

Pizza med kartoffel, østershatte og tomat, kapers samt blå ost

Opskrift

2 / 4 personer

Ingredienser

  • 2 pizzabunde
  • olivenolie
  • 3-500 g kartofler
  • ½ pakke blå ost
  • Salt og peber
  • 1 frisk løg med top
  • ½ glas kapers
  • ½ bakke bøftomater
  • 1 bakke østershatte
  • 2 fed hvidløg

Sådan gør du

Vegetarkassen - uge 5111 Tag pizzadejene ud af køleskabet. Tænd ovnen på 250 grader. Sæt 2 bageplader ind i ovnen, så de bliver brandvarme. Hvis du har en pizzasten, bruger du naturligvis den. Fold pizzadejene ud, lad dem ligge på bagepapiret, det går også i ovnen. Skur kartoflerne godt og skær dem i ultra tynde skiver på et mandolinjern eller på siden af et rivejern. En skarp kniv kan også bruges. Skær tomater og løg i skiver. Læg kartoflerne taglagt på den ene af pizzaerne, dyp dem med olivenolie, knust hvidløg, salt og peber. Kasser den nederste træede del af østershattene og riv dem i mindre stykker. Kom dem på kartoffelpizzaen og smuldr lidt af blåosten over. Skyl saltet af kapersne, læg dem evt. i vand lidt, hvis du synes de er for salte. Læg tomaterne og løgringe på den anden pizzabund og dryp med olivenolie, knust hvidløg, salt, peber, og slut af med kapers og resten af den blå ost. Sæt pizzaerne med bagepapiret på de varme plader/sten, kom dem i ovnen og bag sprøde og gyldne ved god varme, ca. 8-10 minutter. Server de varme pizzaer med romanescokål og/eller sprød salat.
-