Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Skindstegt hvilling med varm kartoffelsalat

Skindstegt hvilling med varm kartoffelsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt purløg
  • smør eller olie til stegning
  • groft mel
  • 1 kg nye kartofler
  • 30 g smør
  • 2 løg
  • peber
  • salt
  • 1 bundt radiser
  • 600 g, i filet hvilling
  • 1 spsk. sukker
  • 3-4 spsk. æbleeddike

Sådan gør du

Pil løget, skær det i ringe og sauter i smør til det er klart og blødt. Hæld eddike på og kog det næsten væk før kartofler, i skiver på ½ cm, kommes ved. Krydr med salt, frisk kværnet sort peber og sukker. Vend godt og kom vand på, så det står halvt op om kartoflerne. Kog i ca. 10 minutter under låg, tag låget af gryden og vend i kartoflerne. Lad det koge til væden bliver tyk og cremet og kartoflerne let flossede i kanten. Smag til med eddike, salt, sukker og peber, og drys med snittet purløg og radiser i fine skiver. Skær hvillingfileterne i passende stykker, rids skindet et par gange og krydr med salt. Varm en pande med lidt olie op og steg fisken på skindsiden i 4-5 minutter til den slipper panden og kødsiden er blevet mælkehvid og fast. Vend fisken og tag panden af varmen. Anret fileterne med skindsiden opad på den varme kartoffelsalat og server straks evt. med en sprød grøn salat.
-