Japanske kødboller med teriyaki, ris og koriander
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 2 poser hasselnødder
- 1 bundt koriander
- 1 fed hvidløg
- 1 pose teriyaki-glaze
- Alle gulerødderne
- 1 løg
- 1 rulle hakket kylling med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Rist hasselnødder på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft.
Snit korianderstilke fint, og snit korianderbladene groft. Kom bladene i en skål til servering. Pres hvidløget.
Rør teriyaki med vand [1/2p: 2-3 tsk /3/4p: 4-5 tsk. | 5p: 5-6 tsk.], fintsnittede korianderstilke og hvidløg.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Skær rødløg i tynde både. Varm panden fra hasselnødder op igen, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller på størrelse med valnødder, og steg dem, til de er gyldne og gennemtilberedte, 4-5 min. i alt.
Varm en anden pande op, og tilsæt olie. Steg gulerødder og rødløg ved høj varme til, de er sprødmøre, 2-3 min. Smag til med salt eller soja.
Anret ris på tallerkener, og top med stegt grønt. Anret kødboller ved siden af, og drys det hele med koriander og hasselnødder. Dryp med teriyaki-dressing, og servér.