Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Vandkefir

Vandkefir

Opskrift

Ingredienser

  • kefirgryn
  • 50-60 g sukker (Økologisk granuleret)
  • 1 liter vand
  • tørret frugt (Kan udelades)
  • ingefær (Frisk, kan udelades)

Sådan gør du

Start med at finde et 1-liters patentglas frem til din fermentering. 

KEFIRGRYN: Hvis du køber tørrede kefirgryn, skal du væde dem i sukkervand, før du fermenterer. Hvis du har fået kefirgryn, som allerede er vædet, kan du springe det næste skridt over og gå direkte til at brygge kefiren (punkt 3). 

For at væde grynene, følger du bare instruktionen i at lave sukkervand herunder, kommer sukkervand og kefirgryn i glasset, og lader det stå ved stuetemperatur i 4 til 5 dage. Når grynene har vokset sig store og fyldige, sier du sukkervandet fra og skiller dig af med det. Nu er du klar til at brygge vandkefir. 

VANDKEFIR-BRYG: Tilbered din sukkerlage ved at tilsætte 50-60 g sukker til 300 ml kogende vand. Rør det godt sammen, til sukkeret er helt opløst, og tilsæt så de resterende 700 ml koldt vand, så lagen får stuetemperatur. 

Hæld vandkefirgrynene og eventuelt ingefær og tørret frugt som smagsgivere ned i glasset, og hæld lagen over. Du kan også vente med at tilsætte smagsgivere, til efter du har hældt vandkefiren på flasker. 

Dæk glasset med et stykke ostelærred eller et kaffefilter, og fastgør det med en elastik eller en snor. 

Stil det til at fermentere i 2 til 5 dage, ideelt set ved 20 til 25 grader på et skyggefuldt sted. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere. 

PÅ FLASKER: Dræn vandkefiren fra kefirgrynene. Brug nu en tragt til at hælde din vandkefir på patentflasker og på en plastflaske, så du kan holde øje med og mærke det tryk, der opbygges inde i flaskerne. 

Stil flaskerne til at karbonere ved stuetemperatur 1 dag, og derefter skal du stille dem på køl. Vær opmærksom på, at drikken ikke overkarbonerer, dvs. stil alle flasker på køl,inden plastflasken svulmer op. 


Note: Denne SCOBY vokser virkelig hurtigt i antal, ligesom det er tilfældet med kombucha. Afhængigt af kvaliteten af din kefirkultur, kan den mere end fordoble sig selv, hver gang du brygger en portion. Til sidst vil du skulle fjerne kefirkrystaller. Kom dem i lidt frisk sukkervand, og stil dem i køleskabet og gem dem, til hvis der sker noget med den kultur, du bruger. Alternativt kan du tørre krystallerne i solen eller i en frysetørringsmaskine.

-