Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Æblemynte

- fra Smagsmarken

Mynteuniverset er uendelig stort. Der findes et hav af forskellige sorter, og selvom mange fysisk ligner hinanden, er der stor forskel i deres smag. En af de sødere sorter er æblemynten. Den har store sprøde og dunede grønne blade, som har en dejlig frisk smag af æble. Stænglerne er helt firkantede, og mynten får store smukke blomster.

I køkkenet

Te-drikkere vil elske æblemynten. Den smager fantastisk med lidt chili, citronskal, honning og tynde skriver af ingefær. Overhæld herlighederne med kogende vand og lad den trække lidt – pas på, du ikke brænder dig. Æblemynte kan også bruges til både saft, juice og drinks. Måske skal den også afprøves i det søde køkken? En frisk æblemynte-is lyder som den perfekte sommerdessert.

I maven

Mynte bidrager med et højt indhold af A-vitamin, samt mineralet jern.

I marken

Æblemynten er nem at plante og dyrke. Når man først har mynte i haven, er det svært at løbe tør! Den bliver ikke så nemt ramt af sygdom og er ikke ligeså evasiv som den almindelige grønne mynte. Hvis man planter den i haven, skal man blot sørge for at beskære den et par gange om året, så den ikke vokser ind i andre planter. 

Æblemynten dyrker vi i Smagsmarken, som er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter.

Læs mere om Smagsmarken.

Opbevaring

Frisk mynte skal opbevares i lufttæt beholder i køleskabet og bruges i løbet af 3-4 dage. Man kan også fryse sin mynte, hvilket giver den bedste langtidsopbevaring.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Æblemynte
Idékassen