Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Aspargesbroccoli

- smølfebroccoli

Den slanke, sprøde aspargesbroccoli er en krydsning mellem den velkendte broccoli og den asiatiske kål pak choy. Den lange tynde stængel er både sprød, sød og saftig; den smager forrygende, og alt på planten kan spises. Det er en grøntsag uden så mange år på bagen, nemlig kun ca. 30 år. Udover kælenavnet broccolini, bliver den af Aarstidernes Søren Ejlersen også kaldt smølfebroccoli.

I køkkenet

Både stængel, top og blade på aspargesbroccolien kan spises. I køkkenet kan det være en fordel at dele stilken i 2, da den ellers skal have længere tid end bladene og blomsterne. Som den almindelige broccoli kan aspargesbroccolien tilberedes på mange forskellige måder: lynstegt i en stirfry, i tærter, på en vegetarpizza, blancheret osv.

I marken

Aspargesbroccolien er en nem og stabil plante at arbejde med. Den går hurtigt i blomst, hvorefter det første hovedskud bliver skåret af, og så går væksten for alvor i gang.  Det er en forholdsvis dyr afgrøde at høste i stor skala, da den skal håndhøstes og pakkes i bundter. Det er nok grunden til, at man ikke ser den i mange danske supermarkeder. Ikke desto mindre et det en fantastisk spise, og det er en smuk plante at have stående i sin have hele året rundt. Den kan nemlig tåle frost og begynder efter vinter at vokse igen. Alt afhængig af sort og dyrkningsmetode spænder høstsæsonen fra juni til oktober.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Aspargesbroccoli
-