Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Cherimoya

– En tropisk dinosaurfrugt

Den ligner en dinosaur med sit mærkeligt bulede grønne skind, men inden i er cherimoyaen sød og blød som sorbet. Frugtkødet er hvidt, og smagen beskrives ofte som banan-ananas-agtigt. Aarstidernes indkøber Per Stilling, der har lidt af en sød tand, synes, at cherimoya smager som hvid chokolade.

I køkkenet

Cherimoya kan spises som et sødt mellemmåltid. Halver den, og spis det cremede, søde frugtkød med en ske, som du ville spise en passionsfrugt. Du kan også skrælle den og blande frugtkødet i en frugtsalat til dessert.

Cherimoya'ens skind og frø er giftige, så dem må du ikke spise! 

I marken

Den tropiske plante stammer oprindelig fra Andesbjergene i Sydamerika, og navnet er afledt af det indianske ord for ”kolde frø”. Frugtens sorte kerner, som gemmer sig i det hvide frugtkød, kan nemlig spire i de høje bjergområder. Også træet skal have perioder med kulde – dog ikke frost – for at sætte frugt. Vi har hentet cherimoyaerne i Andalusien, hvor de trives godt i blandingen af varme dage og lidt kølige vinternætter. Ligesom citrusfrugter modner cherimoya i vinterhalvåret.

Opbevaring

Frugten er moden, når den giver efter ved et let tryk i enden. En moden chrimoya skifter også farve fra mørk grøn til lys eller gullig grøn. Opbevar cherimoya ved stuetemperatur.

Cherimoya
Idékassen