Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Jungleagurk

- mexicansk syrlighed

Jungleagurk - eller Melothria - er en mini-agurk med en særlig grøn melering, der får den til at minde om en lille vandmelon. På engelsk er den også kendt under navnet mouse melon, da den med sin lille størrelse ville være perfekt til musenes picnic. Jungleagurken har været en fast anvendt råvare i det mexicanske og mellemamerikanske køkken siden før Columbus, hvor den ikke kun blev brugt i madretter, men også som medicin. Den er dog ikke blevet anvendt meget siden hen.

I køkkenet

Jungleagurken kalder næsten på at blive spist rå som snack på grund af dens fine udseende, men den kan også bruges dekorativt i salater eller i sommerens gin og tonic. Den minder i smag og konsistens om den almindelige drivhusagurk, og den kan også syltes og spises til retter, hvor man har brug for et syrligt supplement. Spises den helt frisk, har den en fantastisk sprødhed på grund af sin lille kernemasse. Put den i børnenes madpakker - de vil med garanti synes det er sjovt at spise mini-vandmeloner, som smager dejlig friskt af agurk. 

Jungleagurk
Idékassen
-