Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Korianderfrø

Fra Smagsmarken

Korianderfrø har sin oprindelse i Asien og Nordafrika og blev bragt til Europa af romerne. Friskplukket har frøene nok den kraftigste koriandersmag, man kan finde, men de kan også tørres og bruges som krydderi. Det giver den bedste smag, hvis frøene ristes på en tør pande, inden de stødes i en morter. Dog skal man være opmærksom på, at stødte korianderfrø har en kortere holdbarhed end hele korianderfrø. Korianderfrø bruges meget i det asiatiske og mellem-amerikanske køkken og er en vigtig bestanddel i flere blandingskrydderier - fx. karry og garam masala, som er uundværlige i indiske saucer.

I køkkenet

De friske korianderfrø skal anvendes nænsomt, da de har en kraftig og syrlig smag af koriander - kraftigere end man er vant til fra de friske blade. De fine frø kan blandt andet bruges i supper, varme retter, på fisk og i salater. En anderledes måde at bruge frøene på, kunne være at røre dem i remoulade. Der skal dog ikke for mange frø i, da de hurtigt kan virke overdøvende. Frøene kan også ristes  på en brandvarm pande og derefter knuses med lidt tørret chili og kanel til en varm krydderiblanding.

I marken

Korianderfrø kommer fra Smagsmarken, som er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter. 

Læs mere om Smagsmarken

Korianderfrø

Inspiration til aftensmaden

  1. Rodfrugtpuré med korianderfrø
    Rodfrugtpuré med korianderfrø
  2. Sød pebermash med szechuanpeber & korianderfrø
    Sød pebermash med szechuanpeber & korianderfrø
  3. Syltede gulerødder med hvidvin og korianderfrø
    Syltede gulerødder med hvidvin og korianderfrø
-