Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Pastinak

- Den søde rod!

Som et kraftigt supplement af både smag og vitaminer er rodfrugter en uomtvistelig del af et godt, varmt måltid. Pastinakker er en dejlig rodfrugt, der kan dampes, glaseres, bages, friteres… alt efter hvad køkkenmoden foreskriver. Pastinakker og persillerødder ligner hinanden, men du kan kende pastinakken på, at den buer indad på toppen.

I køkkenet

Pastinakkens søde og let krydrede smag – lidt i retning af selleri – gør, at du kan anvende den til meget i køkkenet. Rå er den lidt skarp og grov i smagen, men dampet i bouillon eller tilsat gryderetter bliver den god. Bland den med kartofler til en rodfrugtmos eller bag flækkede pastinakker i ovnen med lidt olie og krydderurter som tilbehør til kødretter. Den er også en fornem smagsgiver i supper.

I maven

Den lækre rod er sprængfyldt af energi og fibre og indeholder B-, C- og E-vitaminer samt folat, jern, zink og kalcium.

I marken

Pastinakker er toårige planter, som bruger deres første vækstår på at udvikle rødder, som fyldes op med gode næringsstoffer. Andet vækstår blomstrer planten og sætter frø.

Opbevaring

Pastinakken kan holde sig i 2-3 uger ved opbevaring i køleskab eller i en kold kælder. Opbevares pastinakken ved stuetemperatur er holdbarheden blot et par dage.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Pastinak

Inspiration til aftensmaden

  1. Rodfrugtkraut med selleri, pastinak & persillerod
    Rodfrugtkraut med selleri, pastinak & persillerod
  2. Pastinak og gulerødder med krondild
    Pastinak og gulerødder med krondild
  3. Pastinak-kartoffelmos
    Pastinak-kartoffelmos
Idékassen
-