Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Quillquina

Fra Smagsmarken

Quillquina er en plante med et utal af forskellige navne: summer cilantro, papalo, anamu, chucha, venadillo og yerba de cabra. Som man måske kan gætte ud fra nogle af disse navne stammer planten fra Central- og Sydamerika, hvor den er en uundværlig ingrediens i især det mexicanske køkken. 

Selve krydderurtens blade er runde og blågrønne. Når bladene er fuldt udvoksede, kan der ofte ses små huller i dem, som let kan forveksles med insektangreb. Men dette er små ‘ventiler’, hvorfra plantens aromastoffer udskilles. I modsætning til andre krydderurter, egner quillquina sig ikke særlig godt som tørret, men smager bedst, når bladene er helt friske og spæde.

I køkkenet

Denne krydderurt sender én direkte til Sydamerika med sin helt særegne smag, som er svær at definere, men bedst kan beskrives som kraftig og parfumeret. Vil man fuldende sin rejse skal denne urt bruges til bønner og langtidsstegt kød, hvor man vil være garanteret en wauw-effekt. Quillquina er en utrolig populær krydderurt og bruges til tacos, i sandwichs, ceviche, supper, salsaer og meget mere.

I marken

Quillquina kommer fra Smagsmarken, som er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter. 

Læs mere om Smagsmarken

Quillquina
Idékassen
-