Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Caribbean banna bread

Caribbean banna bread

Opskrift

Ingredienser

  • 4-5 stk. overmodne bananer (brune)
  • 285 g hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1/2 tsk. salt
  • 125 g smør (blødt)
  • 120 g sukker
  • 100 g lys muscovadosukker
  • 2 æg
  • 3/4 dl kærnemælk
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt (se tip)

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader, og smør en brødform med masser af smør.

Skræl de brune bananer, blend dem til en ensartet masse, og sæt til side.

Sigt mel, natron og salt sammen i en skål, og sæt til side.

I en anden skål pisker du smør, sukker og muscovadosukker. Muscovadosukker kan godt klumpe lidt, så sørg for at piske alle klumperne ud. Pisk til, det er lyst og jævnt. Nu pisker du æggene i et ad gangen, samt bananmos, kærnemælk og vaniljeekstrakt, til det hele er godt blandet.

Vend nu de tørre ingredienser i med en ske eller spatel. Vend det forsigtigt, til alle tørre lommer er væk.

Hæld dejen i formen, og bag den i 45-50 minutter. Tjek kagen efter 45 minutter ved at stikke en tandstik ned midt i kagen. Kommer den ud uden dej, er kagen færdig. Hvis ikke så lad den bage videre og tjek den hvert 5. minut. Den vil hæve og flække på midten.

Tag kagen ud. Lad den hvile i formen i 5 minutter. Kør en kniv hele vejen rundt langs kanten, så du er sikker på, at den ikke hænger ved, når du vender den ud. Vend den ud på en bagerist, og lad den køle helt af inden servering.

TIP

Denne kage holdes fugtig af bananer, og kan derfor holde sig i op til 7 dage pakket i husholdningsfilm, uden at den bliver tør. 

Hvis du er for utålmodig til at lade dine bananer blive ekstra modne og søde, kan du ofte have held med at spørge hos grønthandlere, om de har nogle brune bananer, du må købe billigt. Om ikke andet, så smid aldrig brune bananer ud – det tjener et fantastisk formål i kagekøkkenet. 

Du kan lave din egen vaniljeekstrakt, se vores opskrift her

-