Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Chimichanga med kidneybeans, ost, stegt kalkun og creme fraiche

Chimichanga med kidneybeans, ost, stegt kalkun og creme fraiche

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bundt koriander (stilke hakket fint, resten hakket groft)
  • 1 karton kogte kidneybønner (skyllet og afdryppet)
  • 1 grøn chili (hakket fint)
  • 1 pakke tortillas
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 pose gouda
  • 1 mini romainesalat (snittet fint)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 citron (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • spidskommen

Sådan gør du

Køkkennote: Chimichanga er mindst lige så godt at spise, som det er at sige! Egentlig er det friturestegte burritos, men jeg synes, at det er super fint blot at stege dem på panden. Faktisk kan de endda steges uden fedtstof, hvis du vil have en endnu mindre snasket version. 


1. Skyl og klargør romainesalat, chili, citron og koriander som angivet i ingredienslisten. Skyl og og afdryp kidneybønnerne. 

2. Varm en pande op med olie, og sauter hvidløg og korianderstilke i 1 min. – de skal ikke tage farve.

3. Kom kidneybønnerne på panden, og krydr gavmildt med salt, og måske knap så gavmildt med hakket chili. Steg i 2-3 min.

4. Mos bønnerne groft på panden, f.eks. med et piskeris eller en gaffel. Kom evt. en smule vand ved, og lad det hele varme igennem. Smag til – bønner kræver nemlig en del salt.

5. Fordel mosen på tortillaerne. Den skal kun ligge på den ene halvdel af hver tortilla, og ikke helt ud til kanten. Vask panden af, så den kan bruges til kalkunen. 

6. Varm panden op igen, kom olie på, og steg kalkunternene i 5-7 min. ved høj varme, til kalkunen bliver gennemstegt og gylden. Krydr med salt og evt. spidskommen.

7. Fordel imens osten på de moste bønner. Luk tortillaerne sammen som halvmåner. 

8. Varm en ny pande op, og steg dem to og to i en smule olie på en varm pande – de skal blot lige blive gyldne, og osten skal smelte. 

Servering
Anret chimichangas på tallerkner. Top med stegt kalkun, salat, chili, korianderblade og en klat creme fraiche. Dryp med citronsaft.

-