Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskeburger med rødbedecreme og sprød kålsalat med æble

Fiskeburger med rødbedecreme og sprød kålsalat med æble

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 bæger rødbeder i strimler
  • 1 pakke grøn fiskefars
  • 1 bundt dild (plukket og hakket groft)
  • 1 citron (halveret)
  • ½ hvidkål (snittet fint – se køkkennote)
  • 2 æbler (i tern)
  • 3 eller 4 burgerboller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • mel (fx rugmel)
  • honning eller sukker
  • dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennote: Hvidkål kan være lidt hårdt at tygge i. Derfor kan du med fordel snitte det på et mandolinjern – på den måde bliver det helt tyndt og fint, og kan meget nemmere tygges. Hvis du ikke har et mandolinjern, kan du også klemme det let med dine hænder og lidt salt – på den måde 'mørner' det en smule. 

1. Sæt vand over til perlebyg, gerne i en elkedel, og tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand, og kog perlerne møre under låg i 25-35 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld derefter overskydende vand fra.

3. Skyl og klargør imens hvidkål, æble, citron og dild som angivet i ingredienslisten.

4. Rør creme fraichen sammen med salt og peber og evt. en smule dijonsennep. Vend strimler af rødbede i, og smag til med en smule eddike. 

5. Rør den grønne fiskefars sammen, og form den til 3 eller 4 bøffer. Vend dem i lidt mel – det gør det nemmere at stege dem.

6. Steg fiskebøfferne i lidt olie på en varm pande i 3-4 min. på hver side. Start med at stege ved høj varme, og skru derefter en smule ned, når de har taget farve. 

7. Rør imens en dressing af citronsaft, 2-3 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. honning eller lidt sukker. 

8. Vend hvidkål og æbletern med dressingen, og smag til med salt. Vend perlebyggen og dilden i, og smag til igen.

9. Varm burgerbollerne i den varme ovn i 3-4 min., til de er gyldne og sprøde.

Servering
Flæk burgerbollerne, og fyld dem med fiskebøffer og rødbedecreme. Servér sprød kålsalat med perlebyg, æble og dild til.

-