Grød med gulerod, æble, chia og dadler
Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
1 dl havregryn (35 g)
-
Alle gulerødderne (revet)
-
1 æble (½ revet, ½ i små tern)
-
½ pakke dadler (17 g)
-
½ brev chiafrø
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan evt. smage din grød til med kanel, kardemomme eller vanilje – det giver en dejlig sødme til grøden.
1. Skyl og klargør æble og gulerod som angivet i ingredienslisten.
2. Kom havregryn, revet gulerod, revet æble og 1-2 dl vand i en kasserolle, og kog op. Lad grøden simre i et par minutter, og spæd evt. til med mere vand.
3. Skær dadlerne i mindre tern.
Servering
Anret gulerodsgrøden i en skål, og top med æbletern, chiafrø og dadler.