Overnight havre-chiagrød med dadler, æbler og hasselnødder

Opskrift
Ingredienser
-
½ pose havre-chiagrød
-
2 dl vand
-
4 dl kafémælk
-
1/3 bæger dadler
-
½ bæger hasselnødder
-
2 æbler
-
1 appelsin
Tjek at du selv har
-
salt
-
sirup
Sådan gør du
Kom ½ pose grød-mix i en gryde. Hæld 2 dl vand og 4 dl mælk på og rør lidt rundt. Stil grøden på køl til næste morgen.
Tag grøden ud af køleskabet. Hak dadler og hasselnødder groft, og riv 1 æble på rivejernet. Vend revet æble, hakkede dadler og halvdelen af de hakkede hasselnødder i grøden. Spæd evt. med mere mælk. Smag evt. til med lidt salt og sirup.
Skær 1 æble og 1 appelsin i små tern og vend dem sammen.
Servér grøden i skåle og top med æble, appelsin og resten af de hakkede hasselnødder.
TIP: Hvis du hellere vil have din grød varm, kan du koge den hurtigt op i en gryde, og evt. spæde med lidt mere vand eller mælk.
HUSK: Læg appelsinerne på køl, så din friskpressede juice bliver iskold.