75 g sukker, smør og havregryn karameliseres på en pande kommes i en springform og afkøles. Æggeblommer piskes med sukker, 25 g maizena og vanille til æggepunch, som vendes sammen med creme fraiche og friskost. Æggehviderne piskes stive og vendes i til sidst. Massen kommes oven på havregrynsbunden, og bages i en 175 °C varm ovn i ca. 50-60 min. Sluk og lad kagen afkøle i ovnen. Kog hindbær op med lidt vand og sukker. Blend og sigt for kerner. Hæld tilbage i gryden tilsæt 1 spsk. maizena, kog op og lad det så afkøle før det trækkes over kagen som så stilles i køleskab til den er helt stivnet. Server evt. med lidt marinerede hindbær.