Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalkun i rød karry med nudler og koriander

Kalkun i rød karry med nudler og koriander

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 gul peberfrugt
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke nudler
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 bæger gulerod i strimler
  • 1 pose rød karrysauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Inden du går i gang: Find en pande og en gryde frem, og sæt vand over til nudler. Skyl peberfrugt og koriander.

1. Skær peberfrugten i strimler, og snit korianderen groft.

2. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp nudlerne.

3. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunternene ved høj varme, til de er brunede, 1-2 min.

4. Kom peberfrugt og gulerodsstrimler ved kalkunen, og steg videre i 1-2 min.

5. Kom karrysaucen ved kalkun og grønt, og kog op. Lad saucen simre 2-3 min., til grøntsagerne er møre. Smag til med salt. 

Servering
Fordel nudlerne i skåle eller dybe tallerkener, og anret karrysauce med kød og grønt ovenpå. Drys med koriander, og servér.

-