Kalkun i rød karry med nudler og koriander
Opskrift
Ingredienser
-
1 rød lamuyo-peber
-
2 bundter koriander
-
2 pakker nudler
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 bæger gulerod i strimler
-
2 poser rød karrysauce
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokos- eller olivenolie)
-
salt
Sådan gør du
Inden du går i gang: Find en stor pande og en gryde frem, og sæt vand over til nudler. Skyl peberfrugt og koriander.
1. Skær peberfrugten i strimler, og snit korianderen groft.
2. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp nudlerne.
3. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunternene ved høj varme, til de er brunede, 1-2 min.
4. Kom peberfrugt og gulerodsstrimler ved kalkunen, og steg videre i 1-2 min.
5. Kom karrysaucen ved kalkun og grønt, og kog op. Lad saucen simre 2-3 min., til grøntsagerne er møre. Smag til med salt.
Servering
Fordel nudlerne i skåle eller dybe tallerkener, og anret karrysauce med kød og grønt ovenpå. Drys med koriander, og servér.