Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Kimcheese - vegansk nøddeost

Kimcheese - vegansk nøddeost

Opskrift

Ingredienser

  • 450 g hasselnødder
  • 4 spsk. valgfri kimchi
  • 10 g groft havsalt
  • 2 spsk. vand

Sådan gør du

Inden du går igang skal følgende udstyr findes frem: 1/2-liters patentglas, røreskål, køkkenvægt samt foodprocessor eller blender.

Start med at riste hasselnødderne på en tør pande, til de bliver gyldne og skallen løsner sig. Pas på de ikke bliver sorte. Lad nødderne køle lidt, og nulr så skallerne af dem.

Kom nødderne i en skål og sæt dem i blød i koldt vand i 12 timer.

Hæld vandet fra nødderne, kom dem i foodprocessoren, og kør den, til olien trækker ud af nødderne, og det hele smelter sammen til en fin og glat puré (ønsker du en helt glat kimcheese, kan du blende kimchien med på dette stadie i stedet for at tilsætte den bagefter).

Hæld nøddepuréen i en skål, tilsæt finthakket valgfrit kimchi, salt og 2 spsk vand, og rør godt rundt.

Kom kimcheesen i patentglasset, og luk det.

Lad din kimcheese fermentere i 4 til 5 dage, ideelt set ved en temperstur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere.

Smag på kimcheesen på den 4. dag. Mangler der lidt syrlighed i smagen, så lad den fermentere videre. Den bør være klar på 5. dag.

Du kan stille din færdige kimcheese på køl i glasset som den er, men hvs du gerne vil have en fastere konsistens, kan du komme den i et rent ostelærred og vride overskydende væske ud, så får kimcheesen samtidig ostefacon.

Stil din kimcheese på køl. Den er nu spiseklar.

Note:

Du vælger selv hvilken kimchi du ønsker at anvende. Se eksempelvis opskrifterne på sokbakji kimchi eller mul kimchi.

Tip: Udskift hasselnødderne med cashewnødder, så får du en helt lys og glat kimcheese.




Idékassen
-