Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Kirsebær Clafoutis

Kirsebær Clafoutis

Opskrift

Ingredienser

  • 100 g sukker
  • 3 æg
  • 115 g smør (smeltet)
  • 130 g hvedemel
  • 2,5 dl mælk
  • ½ tsk. vaniljeekstrakt (se tip)
  • 300 g kirsebær (uden sten)

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 190 grader. Smør en springform eller en tærteform med løs bund med smør.

Pisk sukker og æg lyst og luftigt i en skål. Pisk gradvist det smeltede smør i blandingen. Når det er godt blandet, sigter du melet i, og blander det, til der ikke er flere tørre lommer, og dejen er homogen.

Hæld nu langsomt mælk og vaniljeeks- trakt i under omrøring. Rør, til alle ingredienser er blandet godt sammen.

Fordel kirsebærrene i bunden af bageformen, og hæld dejen over. Bag i ovnen i 30-35 minutter, til kagen er let gylden, og næsten fast i midten.

Lad den køle af, og drys evt. med lidt hakkede nødder eller flormelis.

Da denne kage er lidt mere som en pandekage end en kage, er den skøn, når den serveres kold med lidt yoghurt til om morgenen.


TIP

Hvis du er vild med stikkelsbær, kan du tage en afstikker, og udskifte kirsebærrene med stikkelsbær. Det giver en helt an- den smag, meget syrlig og frisk, og intet mindre end skøn.

Du kan selv lave din egen vaniljeekstrakt - se opskriften her.

Idékassen
-