Tænd ovnen på 170 grader.
Skræl æblerne og skær dem i små tern.
Dej: Pisk æg, sukker, mel og bagepulver grundigt sammen. Vend æblestykkerne i dejen.
Nøddeknas: Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Hak hasselnødderne. Rør mælk, sukker, smør, hasselnødder og vaniljekorn sammen i en gryde og varm det godt igennem.
Hæld dejen i en smurt springform eller i portionsforme og fordel nøddeknaset oveni. Kom evt. skiver af æbler på toppen.
Bag kagen i den varme ovn i ca. 60 minutter, og server den med cremefraiche eller flødeskum.