Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingebryst med blå kartofler og violette asparges med dijonvinaigrette

Kyllingebryst med blå kartofler og violette asparges med dijonvinaigrette

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt røde sennepsblade (skåret groft)
  • Alle de blå kartofler (skuret eller skrællet)
  • 1 pose rasp
  • 2 kviste rosmarin (plukket og hakket fint)
  • 1 pakke kyllingebryster
  • 1 bundt violette asparges (1 cm skåret af bunden – i stykker a ca. 3 cm)
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 citron (skallen revet – gem resten til dag 2)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • flydende honning eller sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Har du noget af raspblandingen tilovers, kan du sagtens bruge den i din steaksandwich i morgen.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager og rosmarin som angivet i ingredienslisten. Kom de røde sennepsblade i en skål til servering.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 13-15 min. Lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

4. Varm imens en pande op, og rist rasp og rosmarin gyldent ved middel varme i 2-3 min. Vend blandingen med ½ tsk. salt, og lad det køle af i en skål.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kyllingebrysterne gyldne og gennemvarme, 7-8 min. i alt. Kom aspargesene med på panden de sidste 2-3 min. af stegetiden. Krydr med salt.

6. Rør en dijonvinaigrette af sennep, 2-3 spsk. olivenolie, 1 spsk. eddike, ½ tsk. salt og ½ tsk. flydende honning eller en smule sukker.

7. Riv citronskallen ned i skålen med rasp, og vend det sammen.

Servering
Anret de stegte kyllingebryster på tallerkener, og drys dem med raspen. Nyd blå kartofler, ristede asparges og røde sennepsblade til. Dryp med dijonvinaigrette.

-