Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Roastbeef med broccoli, pæresalat og hasselnødder

Roastbeef med broccoli, pæresalat og hasselnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i mundrette stykker)
  • 1 pære (i tynde både)
  • 1 bundt citrontimian (halvdelen plukket og hakket fint)
  • 1 portion bagte bananskalotteløg (bagt på dag 4)
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 pakke roastbeef sous vide

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du ikke gjorde det i går, så bag som det første bananskalotteløgene. Opvarm ovnen på 210 ° varmluft, og bag løgene med skal i et ovnfast fad i 20-25min. 

1. Sæt vand over til broccoli, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør broccoli, pære og citrontimian som angivet i ingredienslisten. Kom broccoli i en skål, og kom pære og hakket citrontiman i en anden skål.

3. Pil skallen af de bagte løg, og skær dem i kvarte på langs. Kom dem i skålen med pære og citrontimian.

4. Rist hasselnødderne på en tør, varm pande, til de begynder at dufte og tage farve, 2-3 min. Læg dem på et skærebræt, og tør hurtigt panden af.

5. Hæld kogende vand over broccolien, og lad den trække i ca. 5 min. Dryp broccolien af i et dørslag, kom den tilbage i skålen, og vend den med olivenolie og lidt salt.

6. Varm panden op igen, tilsæt olie, og kom de hele citrontimianstilke og roastbeefen på. Steg roastbeefen hele vejen rundt, til den er gennemvarm, 7-8 min. i alt.

7. Smag pæresalaten til med olivenolie, eddike, salt og sort peber. Hak hasselnødderne, og drys dem over.

8. Skær roastbeefen i tynde skiver, og krydr skiverne med salt og peber.

Servering
Anret broccoli og skiver af roastbeef på tallerkener, og spis pæresalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her