Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mini pekan-cookies

Mini pekan-cookies

Opskrift

Ingredienser

  • 110 g pekannøddekerner
  • 250 g hvedemel
  • 225 g smør (stuetemperatur -vigtigt at det ikke smelter)
  • 80 g flormelis
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt (se tip )
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. rørsukker

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en bradepande med bagepapir, kom pekannøddekernerne i den, og bag dem i 10- 13 minutter. Vend dem løbende, så de ikke bliver brændte.
Lad dem køle af i 5 minutter.
Kværn de ristede pekannøddekerner med 60 g mel i en foodprocessor eller i en kaffekværn (dog over flere omgange, for at få plads). Stil til side.
Pisk smør og flormelis med en håndmikser i ca. 2 minutter, til du har en cremet og luftig konsistens. Tilsæt vaniljeekstrakt, og pisk, til det er blandet sammen. Sigt de resterende 190 g hvedemel, salt og bagepulver i smørblandingen, og bland med en ske eller spatel, til dejen akkurat er samlet. Tilsæt nøddemelet og vend, til det hele er samlet. Pak dejen ind i husholdnings- film, og læg den på køl i minimum 3 timer eller natten over.
Forvarm ovnen til 175 grader. Rul den afkølede dej ud mellem to stykker bagepapir til en firkant på 25x30 cm. Med en skarp kniv skærer du siderne til, så du har et rektangel. Skær nu dejen i små firkantede cookies på hver 5x5cm.
Placér dine cookies med 2 cm’s mellemrum på bagepladen, drys dem med rørsukkeret, og prik dem med en gaffel.
Bag dem, til de er let gyldenbrune, ca. 10-12 minutter. Lad dem køle lidt på en bagerist inden servering.

Du kan finde opskriften på vaniljeekstrakt her 

-