Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Muslinger i cremet flødesauce med fennikel, dild og lune fladbrød

Muslinger i cremet flødesauce med fennikel, dild og lune fladbrød

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 citron (i både)
  • Alle de sorte pæretomater (i tern)
  • 4 fed hvidløg (2 fed presset og 2 fed i tynde skiver)
  • Alle gulerødderne (i tynde skiver på skrå)
  • 2 fennikler (i tynde skiver)
  • 2 poser kogte muslinger
  • 2 bægre fløde
  • 1 bundt dild (plukket og hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du rene og fine forkogte muslinger fra Galicien i det nordvestlige Spanien. Muslingerne er kogt i den pose, du får dem leveret i og er derfor fulde af saft og smag, og så er de lige til at gå til – de skal bare varmes kort. 

Husk, at kun de muslinger, der åbner sig, når vakuumpakningen brydes, må anvendes.

Som med alle andre muslinger kan der godt være lidt "skæg" på nogle få af muslingerne. Den nemmeste måde at fjerne det på er dog blot at gøre det, imens du spiser dem.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne, dilden og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom citronbåde og pæretomater i skåle til servering.

3. Del hver pizzadej i 2 stykker, og rul dem til tykke fladbrød. Steg dem i olivenolie på en varm pande i 2-3 min. på hver side. Smør presset hvidløg på den bagte side, når du vender brødene. Tjek, at de er gennembagte, og krydr med salt.

4. Varm en gryde op, tilsæt lidt olivenolie, og sautér gulerødder og fennikel i 2-3 min. Tilsæt hvidløgsskiver, og sautér i yderligere 1 min.

5. Kom muslingerne i gryden med grøntsager, tilsæt fløden, og damp det hele under låg i 3-4 min., til muslingerne er gennemvarme. Vend dilden i gryden lige inden servering.

Servering
Top fladbrødene med pæretomat, og servér straks med muslinger i cremet flødesauce. Giv citronbåde til, og husk at kassere muslinger, der ikke har åbnet sig.

-