Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

HUSK AT VI HAR ÆNDREDE DEADLINES FOR BESTILLING OG AFBESTILLING I SOMMERFERIEN!

Nye danske kartofler, stegt fennikel og råkost med hytteost og sprøde kerner

Nye danske kartofler, stegt fennikel og råkost med hytteost og sprøde kerner

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 2 fennikler (i halve - se køkkennote)
  • ½ hjertesalat (delt i hele blade)
  • 1 pose solsikkekerner
  • ⅔ af gulerødderne (revet groft, toppe kaseret)
  • 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)
  • 2 bægre hytteost
  • 2 bundter kinesisk purløg (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • smør
  • hvidvin

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal du have stegt fennikel. Fennikel er en af køkkenets mest alsidige grøntsager, da den både er god rå, stegt, bagt og braiseret. Den er god i blandinger med andre grøntsager og sammen med al slags kød og fisk, men kan også spille solist, som den får lov til i dag.

Halvér fenniklen fra top til rod, og skyl dem forsigtigt mellem lagene, uden at de går fra hinanden. Lad endelig stokken sidde på, selvom der i mange opskrifter står at den skal skæres væk – den bliver akurat lige så mør som resten af grøntsagen, og smager skønt.

I dag skal du have dejligt tilbehør til nye danske kartofler: en god omgang råkost, krydret med kinesisk purløg og slawmix med pink kraut, som er en af de gode fermenterede sager fra vores grønne værksted.

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel, og find en gryde, to pander samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Skyl kartoflerne. Kom dem i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 10-12 min. Tjek om de er møre ved at prikke i dem med en lille spids kniv, og lad dem evt. trække færdige, inden vandet hældes fra.

2. Skyl og klargør fenniklen som angivet i køkkennoten.

3. Varm en pande op, tilsæt olie eller evt. en klat smør, og brun fenniklerne på skærefladen, til de har fået lidt farve. Tilsæt ca. ½ dl vand eller evt. hvidvin, hvis du har, og krydr med salt og peber. Lad dem dampe under låg i 10-15 min., til de er saftige og møre med lidt bid.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Læg salatbladene på et fad som små 'skåle'.

5. Rist solsikkekernerne i lidt olie eller evt. smør på en lille pande, og krydr med salt. Lad dem køle af på en tallerken.

6. Bland gulerødder og bægeret med slawmix med 1-2 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike, og smag til med salt og peber. Fordel råkosten på salatbladene.

7. Rør hytteosten blød, og top den på råkosten. Drys med kinesisk purløg og ristede solsikkekerner.

Servering
Servér de stegte fennikler med nye danske kartofler og råkost i salatblade med hytteost, solsikkekerner og kinesisk purløg. Giv evt. lidt smør til kartoflerne.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-