Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta a la bolognese med salat og mozzarella

Pasta a la bolognese med salat og mozzarella

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bæger skåret grønt (gulerod, selleri og squash)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pose pasta penne
  • 1 hjertesalat
  • Alle cherry-blommetomaterne
  • 1 mozzarella

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Bolognesen bliver absolut ikke dårligere af et laurbærblad, en sjat hvidvin eller en parmesanskorpe, som kan simre med. Du kan også krydre med lidt oregano, timian eller rosmarin.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne.

Bolognese
1. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. Varm en stor pande op, tilsæt en gavmild sjat olie, og sautér hvidløg og gulerod, selleri og squash fra bægeret med skåret grønt i 2-3 min. – det skal ikke tage farve, men falde godt sammen.

2. Kom kødet på panden, og brun det i 4-6 min. Tilsæt tomatsaucen, og lad bolognesen simre i 15-20 min. Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Pasta og salat
3. Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Afdryp, og vend pastaen i bolognesen. Lad den simre med de sidste 2-3 min.

4. Pluk salaten, og halvér tomaterne. Anret salaten på et fad, top med tomater, og bryd mozzarella henover. Dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.

Servering
Anret pasta a la bolognese i dybe tallerkener, og servér salaten til.

-