Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rice bowl med pulled pork, majs, tomater og creme fraiche

Rice bowl med pulled pork, majs, tomater og creme fraiche

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 pakke pulled pork
  • 2 poser majs
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • ½ hvidkål (snittet fint)
  • 2 bakker cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • salt
  • ketchup eller BBQ-sauce

Sådan gør du

Køkkennote: Kom evt. alle grøntsagerne i skåle eller på et fad, og sæt det hele på bordet – så kan alle selv samle deres rice bowl ved bordet med de ting, de bedst kan lide.

1. Sæt vand over til ris og majs, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens hvidkål, cherrytomater og koriander som angivet i ingredienslisten.

4. Kom pulled pork og den dertilhørende lage i en gryde, og varm det langsomt op under låg, til kødet er gennemvarmt, 8-10 min.

5. Kom majsene i en gryde med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 1-2 min. Afdryp majsene.

6. Træk kødet fra hinanden med to gafler. Smag til med BBQ-krydderi, og tilsæt evt. lidt ketchup eller BBQ-sauce, hvis du har det.

Servering
Anret risene i store skåle, og top med pulled pork, majs, hvidkål, cherrytomater, koriander og creme fraiche.

-